Samler du på tryghed?
Vi kan gå gennem hele livet og samle på tryghed, så livet ikke føles som vores.
Vi kan overhøre den lille stemme indeni, som stikker hovedet frem ind imellem med hvisken om, at du skal følge dit hjerte.
Vi kan sågar også overhøre den store hammer, som slår os omkuld med stress eller anden sygemelding, fordi vi tror, at det nok handler om noget andet end, at du ikke tager dig selv alvorligt (nok) til at få skabt forandring i dit liv.
Jeg har selv været dér!
Og helt ærligt, de gange hvor jeg har taget et skridt ud i intetheden og valgt mig selv til, ja der var jeg ved at dø af skræk.
Jeg valgte at blive skilt, selvom jeg troede på ”happily ever after”.
Jeg valgte at sygemelde mig med stress, selvom jeg frygtede konsekvensen.
Jeg valgte at træde ud af et trygt job, fordi noget i mig kaldte på at blive selvstændig.
Og for nylig valgte jeg endnu engang at sige farvel til trygheden ved at blive selvstændig på fuldtid.
Jeg kender frygten.
Den banker stadig på.
Jeg har også mistet modet igen og igen og troet, at verden væltede omkring mig.
Og det eneste jeg ville var at gemme mig for alle de valg og alt det ansvar.
Men jeg har også erfaringen om, at uanset, hvor skræmmende det end er at vælge mig selv til – ja, så er det absolut det bedste, jeg har gjort for mig selv.
Tryghed er nødvendig for os alle. Og vi har brug for den.
Den kommer i forskellige udgaver og udtryk – og vi mærker den alle forskelligt.
Tryghed er den skønne følelse, lige der hvor kroppen er varm, afslappet og groundet.
Man kan let komme til at gå gennem livet i følelsen af tryghed og når først man har den, kan have svært ved at træde ud af den igen.
Og det er her, jeg tænker, vi skal være opmærksomme på, om det er trygheden, der styrer os eller om vi ind imellem vover at slippe den, så vi kan træde ud, hvor også usikkerheden mærkes – dér, hvor du lærer dig selv og livet bedre at kende.
Jeg kender flere også tæt på, som har valgt trygheden hele deres liv.
Og det er okay.
Vi er selv ansvarlige for at forme vores dage, som vi ønsker og drømmer om.
Jeg har selv valgt trygheden til i så mange år, at det blev mit indre kompas.
Nålen stod altid på ”det trygge valg”.
I dag kan jeg mærke, når det sker. Det er ofte den første følelse i min krop og den råber: ”GØR DET IKKE”. Bliv hvor du er, det er meget mere rart.
Og det er her, at jeg udfordrer mig selv til at mærke ordentlig efter, for jeg vil blive bedre til at turde vælge usikkerheden til.
Jeg vil invitere dig til at tænke over næste gang, du kan mærke, om der er noget nyt, der kalder på dig – om det er en rejse, et nyt job, en ny rutine, en flytning, en relation, en invitation – lige at stoppe op, inden du på automatik vælger det vante og trygge…
Siger jeg nej eller forbliver, hvor jeg er, fordi jeg bliver utryg?
Hvad er det trygheden forsøger at sige til mig?
Hvad ville der ske, hvis jeg tillod mig selv at sætte trygheden på pause - for en stund?
Det kræver øvelse – og en dyb indånding, men ville det ikke være dejligt at være i førersædet for beslutningen, så det ikke er trygheden, der fejer alle nye oplevelser af bordet?
Jeg tror på, at hvis vi er villige og ønsker forandringen nok, - ja så er verden åben for det, vi ønsker at skabe.
Det kræver mod, men, hey - jeg tror på dig, fordi jeg ved, at du også er i stand til at træde ud i livet og tage imod alt det, som bare ligger og venter på dig.
Lige på den anden side af trygheden.
Kærligst,