Kender du Mellemrummet?

Jeg har prøvet det mange gange - at stå i mellemrummet.
I pausen.
I intetheden – et sted midt imellem to faser af mit liv.
Det føles som at stå med gummistøvlen i dyb mudder.

Det er perioden, hvor du føler dig fastlåst – ikke rigtig er dér, hvor du var før og heller ikke har fundet det nye sted med dig selv.

Det er udfordrende, frustrerende, fyldt af store følelser - eller med ingenting.
Det er perioden, hvor du tvivler på dig selv, ikke føler dig stærk nok / modig nok / god nok – og ikke har fundet dine næste skridt.  
Det er midt imellem.

Med tiden har jeg lært, at det er en af de vigtigste perioder, når vi arbejder med os selv og ønsker at rykke og udvikle os fra ét sted til et andet.

Men selvom jeg ved, det er her magien sker, er jeg ikke selv begejstret for denne fase.
Jeg ved, jeg er nødt til at være her, for at komme videre, men for hulen da - mellemrummet kommer jo ikke med en brugsanvisning.
Desuden er to mellemrum ikke ens og ofte er vi slet ikke klar over, at det er her, vi befinder os.

Står du i et mellemrum?

Så skal du vide, det vigtigste lige nu er, at du faktisk ved, du er her.
For først da, kan du begynde at tage små skridt ud og videre.

I en af de sværeste perioder i mit liv – min skilsmisse – var jeg tit i mellemrummet.
Jeg vidste ikke, det var nødvendigt og helt almindeligt at være her og det var vanvittig frustrerende. Jeg ville bare så gerne videre og få det bedre. Jeg havde ikke overskud til hele tiden at føle, at jeg løb rundt i en cirkel.

Sagen er, at hvis vi skal udvikle os på en måde, hvor vi giver plads til os selv og får os kærligt med videre til en ny fase, er vi nødt til at lande i mellemrummet.  

Vi er nødt til at mærke frustrationen.
Tage ansvar for at heale det, du var og det, du bevæger dig væk fra.
Stille og roligt tage imod alt det fantastiske nye, mens du langsomt slipper de lag, de relationer og de steder, som ikke tjener dig længere.

Det er som slangen, der skifter ham.
Vi siger farvel til noget gammelt, som en frakke, der er blevet for lille.

Det kan være sorgfuldt og magisk på samme tid.
Sorgfuldt fordi det kan være svært at sige farvel, svært at lægge noget bag sig, som engang har haft stor betydning. Måske det endda stadig har, men skal tage en anden form fremadrettet.
Magisk er det også, for en ny spire er sået i dig og du kan ofte mærke, at når den er klar til at bryde frem, så bliver det fantastisk.

Det kan være udfordrende at være i dualiteterne af følelserne - glad og ked af det på samme tid.
Men lad endelig alle følelserne få lov at være der, for det er præcis sådan, du kommer videre.
Langsomt - lige der i mellemrummet - får din indre spire lov at gro, sætte rødder, så den kan vokse og bryde ud af mellemrummet, når den er klar.

Det vigtigste når vi arbejder med os selv, udvikler os i nye retninger, bryder ud af noget gammelt, forandrer os - ja, det er at lade mellemrummet få lov at gøre det, som det skal - nemlig at hjælpe dig til at modnes i forandringen, så du har hele dig med videre.

Ha´ tålmodighed.